Right to Repair-direktivet: Hvad betyder det for reparatører og forhandlere?

For bare få år siden blev defekte apparater oftest erstattet af nye. Og mange i branchen oplever nok, at det stadig er en udbredt praksis. For det kan være nemmere, ofte hurtigere – men sjældent billigere.

I takt med at ressourcerne bliver knappe, energipriserne stiger, og EU’s grønne målsætninger strammes, begynder reparation dog at spille en langt større rolle.

Right to Repair – eller retten til reparation – er nemlig ikke bare et slogan. Det er et nyt EU-lovgrundlag, der for første gang giver forbrugere en reel ret til at få produkter repareret, frem for at de ender som elektronikskrot.

Direktivet blev vedtaget i 2024, og alle EU’s medlemslande har frem til den 31. juli 2026 til at implementere reglerne i national lovgivning. Det betyder, at Right to Repair-direktivet (EU 2024/1799) senest træder i kraft i Danmark den 31. juli 2026.

Med dette direktiv forpligtes producenter til at tilbyde reparation – både inden for og uden for garantiperioden – og til at stille reservedele, teknisk information og værktøjer til rådighed. Både til en rimelig pris og inden for rimelig tid.

Alle apparater skal altså kunne repareres – også af den lokale tekniker, selvom reparationen kræver et særligt værktøj eller teknisk dokumentation. Dette gælder særligt for produkter, hvor der allerede findes krav om reparabilitet, f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleapparater, støvsugere og skærme.

Men Right to Repair er meget mere end bare juridiske krav. Det er en ny måde at tænke produkter på – et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen – og samtidig en kæmpe mulighed for alle i reparationsbranchen.

Hos ASWO ser vi allerede bevægelserne i markedet. I år – indtil videre – har vores kunder i Europa repareret over 5.000.000 apparater med dele fra ASWO. Det viser én ting: Reparation er ikke et nicheområde – det er en bevægelse i fuld fart fremad.

Nye krav – men også nye muligheder

Right to Repair-direktivet stiller nye krav til både producenter, forhandlere og reparatører.

Men i stedet for at se det som en byrde, er det værd at se på de muligheder, det åbner:

Adgang til reservedele og information: Producenter skal fremover stille reservedele og reparationsvejledninger til rådighed for uafhængige reparatører til rimelige priser.

Transparens: En ny European Repair Information Form skal give forbrugeren klar information om pris, tid og servicevilkår, så reparation bliver et reelt og overskueligt valg.

Styrket rolle i branchen: Forhandlere og reparatører kan positionere sig som lokale servicepartnere, der hjælper forbrugere med at forlænge levetiden på deres produkter.

Kort sagt: Reparation bliver et konkurrenceparameter. Den reparatør eller forhandler, der kan levere hurtig service og nem adgang til reservedele, står stærkt i et marked, hvor reparation er på vej til at blive den nye standard.

Flere EU-initiativer arbejder for samme sag

Right to Repair står ikke alene. Det er en del af en større bevægelse i EU, der skal fremme bæredygtig produktion og forbrug. Også Ecodesign for Sustainable Products Regulation (EU 2024/1781) stiller krav til produktdesign, levetid og adgang til reservedele. Dertil kommer det nye produktpas og de nye produktmærkninger, som – i tillæg til det eksisterende energimærke – skal informere forbrugerne om bl.a. et produkts repairability score allerede inden køb.

Med andre ord: Hvor let et apparat er at reparere, skal fremover være en del af købsbeslutningen – helt på linje med, hvor meget energi apparatet bruger.

Derudover er der i mange lande skatteincitamenter, der gør det økonomisk mere attraktivt at reparere frem for at købe nyt. I Danmark har vi fx servicefradraget for reparation af hvidevarer.

Men hvem skal stå med skruetrækkeren?

Når reparation bliver standard – og kravene til reparation stiger – melder et nyt spørgsmål sig: Er der teknikere nok til at løfte opgaven? Allerede nu ser vi tegn på mangel på kvalificerede reparatører i flere lande. Med flere reparationer på vej, nye regler og et voksende marked kan der opstå flaskehalse.

Så spørgsmålet er: Skal den enkelte reparatør have mere travlt, eller skal vi have flere teknikere? Svaret er nok begge dele.

Derfor bliver samarbejde og videndeling vigtigere end nogensinde. Reparation kræver både dygtige teknikere, hurtig adgang til reservedele og god dokumentation. Her spiller alle i branchen en rolle – producenter, forhandlere og leverandører.

Hos ASWO ser vi det som vores opgave at gøre hverdagen lettere for alle parter. Jo bedre støtte og logistik der findes bag reparationerne, desto flere apparater kan reddes. Og hvis der er noget, vi er eksperter i, så er det netop logistik, reservedele og videndeling – alt det, der får reparation til at køre effektivt.

5.000.000 reparerede apparater i 2025

Siden nytår har ASWO’s kunder repareret mere end 5.000.000 apparater. Det betyder, at mere end fem millioner produkter har fået forlænget livet – og at tonsvis af ressourcer er sparet.

Det er vi stolte af.

Og det skal I, vores kunder, også være!

For uden jer ville disse apparater være endt som elektronikskrot, og dyrebare ressourcer ville være brugt på at producere nye.

I de kommende år vil reparation utvivlsomt fylde endnu mere. Sammen med jer vil ASWO fortsætte med at gøre det lettere at vælge den bæredygtige løsning.

Right to Repair er ikke bare en lov – det er fremtiden.

Og vi er klar til at skrue den sammen.