Elektronik-reservedele til audio, video, kamera, TV og anden forbrugerelektronik

Hos ASWO er vi specialister i elektronik-reservedele, komponenter og tilbehør til almindelig og high-end forbrugerelektronik, som er de produkter, man typisk finder i ”radio og tv”-afdelingen i de større elektronikvarehuse eller den lokale forhandler.

Vi sælger ikke til private, men til reparatører, teknikere og forhandlere der beskæftiger sig med reparation og/eller salg af forbrugerelektronik. Hos ASWO finder din reparatør samtlige originale elektronik-reservedele fra alle kendte brands og til de mindre kendte producenter inden for forbrugerelektronik.

Det er vores opfattelse, at det betaler sig at reparere sine elektroniske apparater i stedet for bare at smide dem ud og købe nye. Reparation kan ofte gøres billigere end nyanskaffelse, og ved at få repareret sine apparater medvirker man til et mere bæredygtigt elektronikforbrug og belaster miljøet med mindre elektronisk affald.

Kæmpe sortiment af elektronik-reservedele og mekaniske dele

Hos ASWO lagerfører vi samtlige elektronik-reservedele, så elektroniske apparater såsom tv, kameraer og radioer kan repareres helt ned på komponentniveau. Vi leverer transistorer, modstande, integrerede kredsløb (ic), dioder og meget andet.  

Endvidere tilbyder ASWO alt i og specielle mekaniske dele som for eksempel remme, pick’uper, motorer og tonearme til grammofonen samt motorer og laserunits til cd-afspilleren.

Stort udvalg af tilbehør og special-reservedele til forbrugerelektronik 

Skal tv’et op på væggen, leverer vi vægbeslaget, og skal tv’et ned igen, leverer vi den originale fod. Er der spildt væske i fjernbetjeningen, eller er den bare blevet slidt, er vi leveringsdygtige i en ny original fjernbetjening, og skulle den originale være for dyr, fører vi oftest en passende alternativ erstatning eller en universalfjernbetjening til en lavere pris.

Mikrofoner, høretelefoner, vægbeslag, tasker, rengøring og pleje samt gængse kabler i standardmål, der ofte er en del af forbrugerelektronikforretningers faste sortiment, finder man naturligvis også hos ASWO. 

Det stopper dog ikke her, for ASWO er også førende leverandør, når det kommer til de ”skaffevarer” som ikke hænger på elektronikforhandlerens spyd, men skal bestilles hjem fx en RIAA-forstærker, signal-fordelere eller switch-bokse, HDMI-kabler på 25 meter eller specielle- og produktspecifikke kabler.

ASWO – en del mere end du forventer...

GÅ TIL SHOP  BRANDS  

keyboard_arrow_up